top of page
Mobning cover.png

Kampen mod digital mobning
& Youth Against Cyberbullying

2021-2022

Digital mobning: Programs
Copy of mobning plakat (500 x 800 px) (1000 x 1600 px).png

Kampen mod Digital Mobning

Projektets formål er at gå til kamp mod digital mobning. Vi vil engagere unge folkeskoleelever i kampen mod digital mobning ved at opfordre dem til at deltage i denne konkurrence. Vi vil engagere de unge til selv at finde løsninger til et stigende problem.
Digital mobning er i stigende grad et større og større problem blandt de unge. I dag er alle unge brugere af SoMe, og de har adgang til SoMe og internettet 24/7. Dette betyder at mobning kan ramme de unge 24/7, der er ikke længere noget fristed og de får aldrig fred fra deres mobbere. Kampagnen blev skudt i gang ved Ungdommens Folkemøde i september 2021, hvor vi afholdt en workshop for to klasser om digital mobning. Eleverne kom med konkrete løsninger til hvordan, man kan bekæmpe mobning på de sociale medier

james-sutton-xNEg7VBggfA-unsplash_edited.jpg

Hvad handler projektet om?

Forskning viser, at digital mobning fordobler risikoen for selvskade og selvmordsforsøg for unge under 25 år, og at 16 % af eleverne i 9. klasse er blevet mobbet på nettet inden for det seneste år (Dr.dk). Altså er dette et udbredt og alvorligt problem. Fokus har længe været på mobning og bekæmpelse heraf, men med udbredelsen af SoMe, smartphones etc. er det yderst vigtigt at digital mobning bliver prioriteret lige så højt. Derfor har dette projekt til formål at kickstarte kampen blandt de unge selv. Vi har tre hovedmål vi stræber efter: 1) At de unge skal engagere sig, 2) at der kommer øget fokus på problemet og 3) at de unges ideer og forslag bliver inkorporeret i grundskolernes tilgang til bekæmpelse af digital mobning.

Untitled design.png

Konkurrencen

Vi tror på at problemet skal løses med, af og blandt de unge derfor skal der skabes engagement og incitament hos dem. Vi vil at de unge selv skal finde på løsninger og forslag til hvordan det skal bekæmpes, samt at de øger fokus på problemet. Med et øget fokus ønsker vi at skolerne føler sig tvunget til at tilføje digital mobning til deres mobningsindsats. Med ”Kampen mod Digital Mobning” vil vi engagere 6., 7., og 8. klasser i bekæmpelsen af digital mobning på en ny og kreativ måde.


”Kampen mod Digital Mobning” er en konkurrence hvor klasserne dyster om at finde på den bedste idé til, hvordan man skal bekæmpe digital mobning. Dette kan være alt fra en video, billedudstilling, sang, kampagne, pjece, rollespil osv. Vi sætter ingen begrænsninger for kreativiteten hos de unge. Når konkurrencen slutter, udvælges de tre bedste idéer. De tre bedste ideer vil blive udvalgt af en udvælgelseskomite der består af frivillige unge, eksperter, lærere, frivillige fra FIC Ungdom og fra FIC. Når konkurrencen er slut, vil udvælgelseskomiteen afgøre hvilke 3 ideer der er bedst, samt rangere dem på 1., 2. og 3. pladsen. Ideer og forslag til løsninger på digital mobning, som fremkommer som led i projektet vil blive evalueret i udvælgelsesgruppen og de bedste ideer og forslag til løsninger vil blive spredt på hjemmesiden, samt sendt direkte ud til grundskolerne. Derved håber vi at de unges ideer og forslag vil blive inkorporeret i grundskolers mobbeindsats og nå flere klassetrin end vi vil ramme.

Youth Against Cyberbullying

#YouthAgainstCyberbulllying

Synes du det er vigtigt at gøre noget ved cyberbullying? Så bliv en del af Erasmus+ #YouthAgainstCyberbullying projektet og deltag i vores workshop i København primo 2022. Du vil blive uddannet som ekspert i at bekæmpe cyberbullying og få nye venskaber på tværs af EU. Samt fuld forplejning hele ugen. Workshoppen er for 30 unge fra Italien, Frankrig, Ungarn, Serbien, Kroatien og Danmark. Og vi vil meget gerne have dig med! Så skynd dig at send en mail til sabine.christensen@fic.dk

Untitled design.png

Samarbejdspartnere

Tak til Fogs Fond og Prosa for støtte til projekterne.

bottom of page