lør. 05. mar.

|

København

Ungdommens EU Topmøde 2022

Den 5.-6.marts 2022 inviterer FIC Ungdom og Europa-Parlamentet i Danmark til Ungdommens EU-Topmøde 2022! Slip din indre politiker løs og vær med, når unge mennesker landet over skal finde kreative løsninger på nutidens største politiske problemstillinger.

Tickets are not on sale
See other events
Ungdommens EU Topmøde 2022

Time & Location

05. mar. 09.00 – 06. mar. 06.00

København, Christiansborg, 1218 København K, Denmark

About the event

Den 5.-6.marts 2022 inviterer FIC Ungdom og Europa-Parlamentet i Danmark til Ungdommens EU-Topmøde 2022!

Slip din indre politiker løs og vær med, når unge mennesker landet over skal finde kreative løsninger på nutidens største politiske problemstillinger.

Årets tema er EU og Unge - Von der Leyen har proklameret at 2022 skal være den europæiske ungdoms år: “Et år, der er viet til at værdsætte de unge” Hvordan indvier man de unge i EU? Hvad betyder EU for unge? Skal unge inddrages mere?

Til topmødet vil alle deltagere få tildelt en rolle som enten politiker eller journalist. Fem ministerråd og et parlamentsudvalg skal diskutere cases, finde løsninger, indgå kompromisser og danne alliancer. Løsningerne bliver til sidst samlet i et charter. Læs mere om rollerne i tilmeldingsformularen.

Alt BREAKING NEWS, som journalisterne snuser sig frem til under forhandlingerne, bliver delt på EU Top News.

Det kan være svært at få 27 lande til at blive enige. Alle har forskellige interesser og regeringer - og så skal man også altid huske at bibeholde befolkningens opbakning derhjemme! Alt dette får du indblik i, når du sidder ved forhandlingsbordet - hvem ved, måske ender du som Italiens erhvervsminister eller Frankrigs ligestillingsminister?

Som altid vil vi få besøg af kendte danske politikere, og det bliver afsløret løbende.

TILMELDING Tilmeldingen er gratis og foregår efter først til mølle-princippet, og alle unge mellem 15-25 år kan deltage. Der er forplejninger inkluderet i løbet af weekenden lørdag fra 9-17:30 og søndag 9-15. Transport og evt. overnatning dækkes ikke.

Tilmeldingen foregår via linket: https://llk.dk/0gtsid

CORONA Vi vil selvfølgelig gerne passe på hinanden. Arrangementet afholdes derfor efter de retningslinjer, der finder sted i marts. Vi opdaterer løbende indtil da, så hold dig opdateret her på begivenheden og på vores Facebookside.

SPØRG OS Har du spørgsmål til arrangementet, er du altid velkommen til at kontakte os her på Facebook eller skrive til: Tovholder: Sabine Christensen ved FIC på: sabine.christensen@fic.dk Kontaktperson EP: Sophia Colberg Olsen ved Europa-Parlamentets kontor i Danmark på: maria.olsen@ep.europa.eu

Vi glæder os til at se jer!

Arrangører: FIC Ungdom Europa-Parlamentet i Danmark

Partnere: Folketinget Folketingets EU-Oplysning

Arrangementet er støtter af: Europa-Nævnet

Share this event